UL godkendelse
Hos Industriprint har vi en del eksport til virksomheder udenfor Danmark. Den øgede eksport betyder, at vi skal have diverse godkendelser. Især i forhold til USA kræves der UL-godkendelser, som vi har valgt at investere i.
Som UL-godkendt virksomhed er vi godkendt til at levere klæbende labels, der eksporteres til det nordamerikanske marked, hvor etiketter skal have en UL-godkendelse. Både råvarer og etikettrykkeri skal være godkendt for, at etiketten er UL-godkendt. Det er altså ikke nok, at det anvendte materiale er UL-godkendt. Overholdelse af dette sparer kunden for både tid og penge, idet kunden slipper for efterfølgende at skulle have etiketterne godkendt hos Underwriters Laboratories (UL). Vi har en godkendelse til PGDQ2, som betyder at vi kan levere UL-etiketter med tryk.
Vi er godkendt hos Underwriters Laboratories (UL) i USA (UL file No. MH60045), hvilket betyder, at vi er underlagt inspektioner fra UL. De løbende inspektioner sikrer, at vi altid lever op til UL’s krav.
Alle godkendte materialer er testet i UL’s laboratorie, hvor de er underlagt forskellige tests for bl.a. varme, kulde, væskebad, UV-lys m.m. for at sikre holdbarheden af både materiale, klæber og tryk.
Godkendelsen kræver kontrol og sporbarhed af råvarer og produktion og sætter dermed kvalitetskrav til os som producent og leverandør.
Du kan finde flere oplysninger på www.ul.com.
Har du flere spørgsmål vedr. vores godkendelser, så kontakt os på tlf.nr. 96 350 400 eller info@industriprint.dk