21-12-21
Hermed et nyhedsbrev om året, der gik ved Industriprint. Her vil vi gerne slå et slag for vores nye solcelleanlæg. Vi ønsker at udvikle vores grønne profil af hensyn til os selv men også af hensyn til vores fremtidige generationer. Klik på billedet for at læse nyhedsbrevet i sin fulde længde.
Husk at hele Industriprint lukker ned og går på juleferie fra d. 23.12.21 kl. 12.00. Vi er tilbage d. 03.12.22 kl. 08.00
Tak til alle leverandører, samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere for et godt 2021.
21-12-21
Hermed et nyhedsbrev om året, der gik ved Industriprint. Her vil vi gerne slå et slag for vores nye solcelleanlæg. Vi ønsker at udvikle vores grønne profil af hensyn til os selv men også af hensyn til vores fremtidige generationer. Klik på billedet for at læse nyhedsbrevet i sin fulde længde.
Husk at hele Industriprint lukker ned og går på juleferie fra d. 23.12.21 kl. 12.00. Vi er tilbage d. 03.12.22 kl. 08.00
Tak til alle leverandører, samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere for et godt 2021.
Så er vores kandidater klar til kommunalvalg 2021
28-10-2021
Så har vi trykket alle kandidaternes valgplakaterne færdige. Det har været en spændende proces med at trykke alle valgplakaterne og vi ser allerede frem til næste gang, der skal trykkes valgplakater. Vi har allerede bestillinger til valgplakater til et kommende folketingsvalg.
Vi takker alle vores kandidater for at vælge en dansk, lokal og bæredygtig løsning ved at vælge os. Vidste du nemlig at vores plakater er miljørigtige og bæredygtige? Det betyder rigtig meget for os, at vi er med til at støtte op om miljøet i denne proces.
Held og lykke til alle kandidaterne med valget.
Har du brug for at reservere en valgplakat til folketingsvalget? Kontakt os på info@industriprint eller på tlf.nr. 96 350 400.
14-09-21
Endelig kan vi igen komme på messe og vi håber, at vores kunder og samarbejdspartnere vil lægge vejen forbi og hilse på os. Det er vores salgschef René Kjølby, der vil tage imod. I kan finde os på stand 5508 ved Hal C.
På messen får I mulighed for at se nogle af vores produkter, både de digitale og serigrafi-opgaver. Derudover får I mulighed for at se nogle af vores videoer, hvor man kan se vores produktion.
Vores salgschef René Kjølby vil også stå klar med kyndig vejledning, hvis I har en speciel opgave.
Vel mødt til nogle skønne dage i Messecenter Herning!
17-05-2021
Vi står klar til at producere DIN valgplakat. Du skal vælge os, da vi er:
* Miljørigtige
* Danskproduceret virksomhed
* Altid en fast kontaktperson
Kontakt salgschef René Kjølby på 93 301 024 eller på rek@industriprint.dk
27-01-2021
Byd hjerteligt velkommen til vores nye salgschef: René Kjølby!
René kommer til at være vores ansigt udadtil og det vil i udgangspunktet være ham, der kommer forbi vores kunder, når der skal være salgsmøder el.lign.
Siden sin opstart i januar har han tilbragt hovedparten af sin tid i produktionen for at få et værdifuldt indblik i, hvordan produktionen fungerer, og hvilke processer et klistermærke skal igennem. For et klistermærke er ikke bare et klistermærke!
Denne oplæring i vores produktion kan forhåbentlig hjælpe René fremadrettet, når han skal tale med kunderne om deres behov samt udregne skarpe priser til dem.
Vi håber, at I alle vil tage godt imod ham, når han lægger vejen forbi jer eller giver jer et kald online.
René kan træffes på rek@industriprint.dk.
06-08-2020
I en tid, hvor tingene skal gå hurtigere og hurtigere, så er det essentielt for os, at vi følger med. I vores bestræbelser på at yde den mest optimale service for vores kunder, så har vi valgt at optimere produktionen med en ny maskine. Valget er faldet på en Sakurai Cylinder, som kan trykke i serigrafi. Vores forventning er, at maskinen kan assistere med at gøre serigrafi-opgaverne hurtigere. Nu hvor den er installeret, skal vi igang med en læringsproces for at lære maskinen at kende. Vi glæder os rigtig meget til at komme igang med at bruge den! Har I spørgsmål til maskinen el.lign., så kontakt os endelig.
Kontakt os på tlf.nr. 96 350 400
09-07-2020
Industriprint holder sommerlukket i ugerne 29+30+31 alle dage inklusiv.
Vi ønsker alle vores kunder, samarbejdspartnere og leverandører en god sommerferie.
Husk at du altid kan sende en mail med din forespørgsel, så sørger vi for at vende tilbage, når vi er tilbage på kontoret. Skriv til:
God sommer til alle
18-05-2020
Pssst… Vi er her stadig.
Selvom Corona har givet os en anden hverdag og nye udfordringer, så vil vi gerne slå et slag for, at vi stadig arbejder på højtryk for at komme i mål med jeres opgaver.
Maskinerne kører stadig lystigt afsted, dog har vi måtte hjemsende medarbejdere, så vi kører på nedsat blus. Derfor har vi set os nødsaget til at rykke levering på nogle opgaver, så vi kan følge med. Vi har mødt stor forståelse fra vores kunder, og det er vi dybt taknemlige for.
Kontoret er midlertidigt lukket for fysisk fremmøde så ring, hvis du har brug for at lave en aftale med os, så finder vi ud af det. Vi sidder stadig på kontoret med de normale åbningstider og tager imod alle jeres kald og emails, så kontakt os endelig.
I starten af Corona-udbruddet oplevede vi et behov for at få lageret fyldt op hos vores kunder. Siden har vi også kunnet mærke en nedgang i ordreindgangen. Med direkte/indirekte eksport på 75% kan vi heller ikke undgå at blive ramt som virksomhed.
Med det sagt, så har vi gode og loyale kunder. Tak for det.
Sidder du med en forespørgsel eller har brug for en pris, så kontakt os på 96 350 400 eller på info@industriprint.dk
Kom med indenfor i vores produktion med denne video
11-03-2020
På grund af den eskalerende situation med Corona-virussen i Danmark har vi valgt at udsende denne meddelelse.
Vi er opmærksomme på den overordnede situation og følger med i de nye tiltag, som der iværksættes for at begrænse smitten af Corona. Vi kan dog ikke vide, om vi på nogen måde bliver ramt af enten sygdom i huset, karantæne eller begrænsninger i form af nye tiltag/henstillinger fra myndighederne.
Vi vil holde jer opdateret på hjemmesiden og LinkedIn. Det kan desværre ikke udelukkes, at det får konsekvenser for vores produktion og heraf følgende leveringsmuligheder.
Skulle der komme nogle begrænsninger i forhold til produktion eller levering af jeres produkter, så tager vi selvfølgelig kontakt til jer med det samme.
Vi håber på forståelse og følger Sundhedsstyrelsens vejledning.
27-02-2020
Vi er rigtig stolte af vores håndværk og vi nyder at dele ud af vores erfaring. Vi har arbejdet med serigrafi gennem mere end 50 år, så vi mener bestemt også, at vi har noget at have det i!
I vores dagligdag taler vi ofte med kunder om, hvorfor vi synes, at deres produkter skal udarbejdes i serigrafi. Der er mange, som ikke ved, hvilke fordele serigrafi har kontra digital print. Det er selvfølgelig en vurdering, vi laver fra gang til gang i tæt dialog med kunderne. Selvom serigrafi er genial på mange områder, så er der også områder, hvor det digitale vælges til istedet for. Der er et hav af faktorer, der har indflydelse på, hvilke trykkemetode vi anbefaler. Eksempelvis har det stor betydning, hvor selve produktet skal bruges. Skal det sidde indenfor eller skal det bruges udenfor? Selvom det skal sidde indenfor, så er der væsentlig forskel på, om det skal sidde på et kontor eller i en maskinhal.
Vi har lavet en video sammen med vores produktionschef Henrik Bøgebjerg, hvor vi viser de trin, der er i en serigrafi-proces. Vi tager udgangspunkt i en konkret case, hvor kunden har store krav til farvegengivelse. Skarp farvegengivelse er endnu én af serigrafiens forcer.
Ønsker du at læse mere om serigrafi, så tryk her
31-01-2020
Det er ikke helt en nyhed, men så alligevel vil vi gerne slå et slag for vores engelske agent.
I over 25 har vi haft en engelsk salgsagent tilknyttet vores kunder i England og Irland. Han hedder Paul Mitchell og er knivskarp indenfor de behov, som vores engelske kunder har. Vi har lavet en lille video med Paul, hvor han selv fortæller lidt om sit arbejde hos Industriprint. Du kan se videoen i vores video-bibliotek.
Paul går meget op i at yde en personlig og nærværende dialog med kunderne. Han sigter altid efter at hjælpe kunden med deres behov samtidig med at prisen er fair.
Har du brug for rådgivning på din opgave, tryk her
17-01-2020
Mange af vores kunder efterlyser vejledning til, hvordan man monterer et klistermærke på. Selvom det lyder som det nemmeste i verden, så kræver det alligevel en viden og forståelse for materialet. Derfor har vi udarbejdet en monterings-vejledning, der er nem at følge. Derudover har vi lavet en video med en konkret case, så du kan se, hvordan det gøres live. Du kan finde videoen under vores video-bibliotek.
Vidste du for eksempel, at man aldrig må bruge sprit til denne slags opgaver? Det må man ikke, da spritten efterlader en hinde på overfladen og dermed mister klæberen sin klæbeevne.
Læs mere i vores produktionsfolder om skilte her
15-12-2019
Som altid er december måned en hektisk én af slagsen med ordrer, der skal laves færdigt inden jul. Denne december måned har ikke været anderledes og der har været fart på. Og gudskelov for det! Det er dejligt, når produktionen er i gang. Samtidig med travlheden har der været en skøn julestemning i hele huset og det kan tydeligt mærkes, at året går på hæld.
Året 2019 har været fyldt med mange nye tiltag. Blandt andet var 2019 det år, hvor vi valgte at tage en temperatur på vores eksisterende kunder ved NPS-målinger. Sikke en positiv tilbagemelding, vi har fået! Tak for det! Vores kunder peger især på kvalitetsprodukter, professionalisme og højt serviceniveau- det er fantastisk at det netop er disse ord, de har valgt. Især fordi vi arbejder benhårdt på altid at levere et kvalitetsprodukt og vi står altid på spring for at hjælpe kunden med rådgivning og vejledning. Så det har været en glæde at vores kunder ser på os med de samme briller, som vi også helst vil ses på. Vores NPS-rejse er langtfra slut og vi vil fortsætte med denne rejse i 2020. For der er altid plads til forbedring.
”Hvis man ikke udvikler, så afvikler man” er et ordsprog, som vi holder meget af i huset. Derfor blev 2019 også året, hvor vi gik live på de digitale platforme såsom LinkedIn, Facebook og Youtube. Især valgte vi at bruge energi på LinkedIn, fordi vi ikke tror på, at det er nok med vores website. Vi skal være til stede, hvor vores kunder er. På LinkedIn vil vi informere om, hvad der sker i huset, så connect endelig og hold jer opdateret. På baggrund af ønsket om udvikling, købte vi vores nye robot, der skal tage nogle af de mere ensformige opgaver i produktionen. Foruden robotten købte vi også SignTronic, der belyser rammerne til serigrafi direkte og derefter bliver skyllet ud i et anlæg.
Her på falderebet vil jeg benytte lejligheden til at sige tak for et godt 2019 til vores kunder, leverandører, medarbejdere og samarbejdspartnere.
God jul og godt nytår. Vi ses i 2020
Christian Strøyberg
Hvordan er det at være kunde hos Industriprint? Det har vi sat os for at undersøge nærmere, fordi vi er meget bevidste om, at vores kunder er yderst værdifulde. I hverdagen kan det være svært at vide præcis, hvordan kunderne har det, fordi vi har mest travlt med driften og at få produkterne leveret. Men nogle gange er det sundt at stoppe op og tage en føler på markedet. Det har vi valgt at gøre ved hjælp af NPS (Net promoter score), som opererer med en skala fra 0-10. Dermed kan vi bedre vurdere, hvordan kunderne har det.
Arbejdet med kundetilfredshedsundersøgelserne kommer til at stå på i en rum tid og vi takker for de tilbagemeldinger, vi allerede har modtaget.
I vil blive løbende opdateret på vores arbejde med kundetilfredshedsundersøgelserne her på hjemmesiden
Hos Industriprint vægter vi hensynet til miljøet rigtig højt. Vi ved godt, at det er der mange virksomheder, der siger. Men vi er stolte af at have handling bag vores ord og har således modtaget et bevis på vores miljøhensyn. Scanenergi har givet os miljøbevis, hvilket betyder, at vi har omlagt 100% af vores el-indkøb til vedvarende og CO2-neutral energi fremstillet ved dansk vindkraft. Vi tror på, at fremtiden er grøn.
Står du som virksomhed og tænker på at gå samme vej, så vil vi rigtig gerne dele ud af vores erfaringer. Kontakt os blot, så vi sammen kan styrke den grønne indsats.
Som I måske har lagt mærke til, så er der sket nogle ting på hjemmesiden og vi har fået lavet vores LinkedIn-side. Nu er vi klar til at løfte sløret! Vi har nemlig fået en ny medarbejder, der skal sidde som salg- og marketings-ansvarlig. Byd hjerteligt velkommen til Marjorie Mendieta-Schmidt.
Marjorie er 36 år og er bosiddende i Aalborg. Hun skal arbejde med forskellige opgaver, især i forhold til salg og marketing. Derudover skal hun bidrage med nytænkning og komme med gode ideer og initiativer. Vi er super spændte og ser frem til et frugtbart samarbejde.
Marjorie kan kontaktes på telefon 93 30 10 34 og du kan skrive til hende på mail: mms@industriprint.dk
Vi har fået lavet en artikel, hvor vi kommer nærmere ind på, hvad serigrafi og silketryk er for en størrelse. Det er vores opfattelse, at der er få, der ved det. I artiklen kan du også læse mere om, hvilken rejse Industriprint er på og har været på siden tilblivelsen i 1962.
For at bevare ens konkurrenceevne, er man nødt til at være opdateret på de nyeste tendenser og nyeste viden indenfor industrien. Det beviser industri 4.0 også. Til dette formål har vi indkøbt henholdsvis vores SignTronic og robotten, hvilket også er nævnt i artiklen. Se på side 5 og følg nedenstående link.
Tryk her for at gå til artiklen
Vi byder Industri 4.0 velkommen
Hos Industriprint er vi bevidste om vigtigheden af omstillingsparathed. Med Industri 4.0 er der kommet nye muligheder for at skabe en ny organisering i arbejdet, hvilket vi har budt velkommen. Vi har indkøbt en robot, som skal effektivere vores produktion. Udover en øget produktivitet, frigør robotten andre medarbejdere, som derved kan fokusere på andre opgaver, der kræver et højere kompetenceniveau.
Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen har udviklet et fælles piktogramsystem til affaldssortering.
Det består af 89 piktogrammer til affald som vi producerer.
Vi kan levere i alle de kvaliteter og størrelser som vores kunder ønsker.
Nu belyser vi rammerne direkte i vores nye SignTronic fra Schweiz, som efterfølgende bliver skyllet ud fuldautomatisk i et anlæg fra Grünig.